De fleste artikler om bivirkninger ved testosteronbehandling falder i én af to grøfter: enten skræmmer de mænd væk fra en behandling der kunne være rationel — eller de minimerer reelle risici på en måde der vildleder. Denne artikel forsøger ingen af delene. Vi gennemgår de aktuelle data — punkt for punkt — og fortæller dig hvad vi ved, hvad vi ikke ved, og hvad det betyder klinisk.
Kontekst: hvorfor risikobilledet har ændret sig
I årene 2014–2018 var der betydelig usikkerhed om hvorvidt testosteronbehandling øgede risikoen for hjertekarsygdom. To observationsstudier (Vigen et al. 2013, Finkle et al. 2014) rapporterede øget risiko, og FDA føjede en advarsel til testosteronpræparater. Andre studier viste det modsatte — eller intet signal.
Den endelige afklaring kom med TRAVERSE-studiet: et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie med 5.246 mænd i alderen 45–80 år, alle med eksisterende eller høj risiko for hjertekarsygdom og dokumenteret testosteronmangel. Resultaterne, publiceret i New England Journal of Medicine i juni 2023, viste at testosteronbehandling ikke øger risikoen for større kardiovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (7,0% vs. 7,3%).
TRAVERSE er det største og bedst gennemførte sikkerhedsstudie til dato. Resultatet flyttede den professionelle konsensus markant. Men studiet adresserer kun ét aspekt af risikobilledet — kardiovaskulær risiko hos mænd over 45 med dokumenteret hypogonadisme. Andre risici kræver stadig opmærksomhed.
De dokumenterede bivirkninger — gennemgang
Polycytæmi (forhøjet hæmatokrit)
Den mest almindelige biokemiske bivirkning. Testosteron stimulerer produktionen af røde blodlegemer, og hos cirka 5–15% af mænd i behandling stiger hæmatokrit (HCT) over normalområdet. Forhøjet HCT øger blodets viskositet og kan teoretisk øge risikoen for trombose.
Klinisk håndtering: HCT måles før opstart og rutinemæssigt under behandling (typisk efter 3 måneder, derefter halvårligt). Hvis HCT stiger over 54%, justeres dosis eller behandlingsform. I sjældne tilfælde foretages venesectio. Risikoen er størst ved injektionsbehandling med længere intervaller.
Suppression af egen testosteronproduktion og fertilitet
Den mest forudsigelige bivirkning. Tilført testosteron undertrykker kroppens hypothalamus-hypofyse-gonade-akse (HPG-aksen), hvilket reducerer LH og FSH. Det betyder at testiklerne ophører med at producere både testosteron og sædceller. Hos de fleste mænd reducerer det sædkvaliteten markant, og hos en del fører det til midlertidig azoospermi (ingen sædceller).
Hos de fleste mænd er suppressionen reversibel, men restitutionstiden varierer fra måneder til flere år. Hos en mindre andel — særligt mænd der har været i behandling i mange år — er restitutionen ufuldstændig eller udebliver.
Klinisk håndtering: Hvis du planlægger at få børn i nær fremtid, er TRT typisk ikke det rigtige valg på det tidspunkt. Familieplanlægning drøftes altid som en del af opstartsvurderingen.
Prostata: PSA og BPH
Testosteron forårsager ikke prostatakræft — det er en gammel myte der er afkræftet af nyere data, herunder TRAVERSE og adskillige meta-analyser. Men hos mænd med eksisterende men endnu ikke-detekteret prostatakræft kan testosteron accelerere væksten. Derfor måles PSA før opstart og rutinemæssigt under behandling.
Benign prostatahyperplasi (BPH) — godartet forstørrelse af prostata — kan i sjældne tilfælde forværres ved testosteronbehandling, hvilket kan give vandladningsbesvær.
Klinisk håndtering: PSA måles før opstart og halvårligt under behandling. Akut stigning udløser udredning. Mænd med kendt prostatakræft eller meget høj risiko er typisk ikke kandidater til behandling.
Søvnapnø
Testosteron kan forværre eksisterende obstruktiv søvnapnø hos mænd der har det. Det er ikke veletableret om testosteron forårsager søvnapnø de novo, men forværring af eksisterende tilstand er dokumenteret. Hos mænd der ikke kender deres søvnstatus, kan opstart af testosteron afsløre eller forværre underliggende søvnapnø — som så bør udredes.
Klinisk håndtering: Spørg om snorken, hovedpine om morgenen, dagsøvnighed. Ved mistanke henvises til udredning før eller under behandling. Behandling af søvnapnø (ofte CPAP) kan ofte fortsætte parallelt med testosteronbehandling.
Hud og hår
Testosteron stimulerer talgkirtler og kan give acne — typisk på ryg, skuldre og bryst. Det er mest udtalt i opstartsfasen og aftager hos mange efter 3–6 måneder. Hos mænd der er genetisk disponerede for androgen alopeci (mandlig skaldethed) kan testosteron accelerere hårtab — selvom data her er mindre entydige.
Klinisk håndtering: Acne behandles dermatologisk efter behov. Hårtab kan dæmpes med 5-alfa-reduktase-hæmmere (finasterid), men introducerer egne bivirkninger og bør drøftes individuelt.
Gynækomasti
Testosteron kan konverteres til østrogen via aromatase-enzymet. Hos nogle mænd — særligt ved højere doser eller ved overvægt — fører det til en ubalance der kan udløse brystkirtel-vækst. Det er ofte forbigående men kan i sjældne tilfælde være vedvarende.
Klinisk håndtering: Østradiol kan måles ved mistanke. I nogle tilfælde justeres dosis, eller en aromatase-hæmmer overvejes (specialist-territorium og ikke standardpraksis).
Atrieflimren og akut nyrepåvirkning
TRAVERSE viste en højere hyppighed af ikke-fatale arytmier — særligt atrieflimren — i testosterongruppen. Studiet viste også en let øget risiko for akut nyrepåvirkning og knoglebrud i testosterongruppen, sammenlignet med placebo.
Disse fund er aktive forsknings-områder. De ændrer ikke konklusionen om at behandling kan være rationel for mænd med dokumenteret hypogonadisme, men de understreger behovet for individuel risikovurdering — særligt hos mænd med eksisterende kardiologisk eller nefrologisk sygdom.
Hvad vi ikke ved endnu
Den ærlige videnskabelige position er at vi har solid kortsigtet og mellem-langsigtet evidens (op til 5–10 år) for sikkerhed, særligt hos mænd over 45 med klinisk hypogonadisme. Vi har begrænset langtidsevidens for:
- Mænd under 40 der starter behandling og forventes at fortsætte i 30–50 år. Sikkerhedsdata på den horisont eksisterer ikke endnu.
- Mænd uden klinisk hypogonadisme der bruger testosteron til "optimering" trods normale udgangsværdier. TRAVERSE og andre studier omfattede ikke denne gruppe, og resultaterne kan ikke ekstrapoleres.
- Højere supraphysiologiske doser end de standarder der bruges i klinisk praksis.
Det er en del af grunden til at klinisk indikation — ikke ønske — er forudsætningen for behandling. Når symptomer er reelle og biokemien dokumenterer mangel, er evidensgrundlaget solidt. Når begge dele mangler, er evidensen det også.
Hvem bør ikke starte behandling
Etablerede kontraindikationer for testosteronbehandling omfatter:
- Aktiv eller for nyligt behandlet prostatakræft
- Aktiv eller for nyligt behandlet brystkræft
- Hæmatokrit over 54% før behandling
- Ubehandlet svær søvnapnø
- Ukontrolleret hjertesvigt (NYHA klasse IV)
- Aktuel eller nylig myokardieinfarkt eller stroke
- Mænd der planlægger graviditet i nær fremtid (relativ kontraindikation grundet fertilitetspåvirkning)
Andre tilstande — diabetes, behandlet højt blodtryk, kontrolleret kardial sygdom, fedme — er ikke kontraindikationer i sig selv, men kræver tættere overvågning og ofte forudgående optimering.
Det praktiske billede: risiko vs. monitorering
Tværs af risikoprofilen er der ét gennemgående tema: de fleste bivirkninger kan opdages tidligt og håndteres effektivt — hvis behandlingen monitoreres systematisk. Det er hvad evidensbaseret klinisk praksis kræver, og det er forskellen mellem TRT som rationel medicinsk behandling og TRT som ureguleret praksis.
Klinisk standard for monitorering omfatter:
- Komplet blodprøvepanel før opstart — 22 markører fordelt på hormoner (TT, SHBG, frit T, LH, prolaktin, østradiol, TSH), blodbillede & jern (Hb, hæmatokrit, MCV, trombocytter, leukocytter, ferritin), lever & nyre (ALAT, ASAT, GGT, kreatinin, albumin), prostata (PSA) og metabolisk profil (HbA1c, kolesterol, HDL, triglycerid)
- Kontrolblodprøve efter 12 uger — fokuseret panel: testosteron, frit T, SHBG, østradiol og hæmatokrit
- Opfølgningsblodprøver efter behov — typisk 1–2 gange årligt når behandlingen er stabil
- Klinisk samtale om symptomer og bivirkninger ved hver kontakt
- Justeringer af dosis og form efter dokumenterede behov
Det er den standard Forma Health arbejder efter — fordi det er det der gør behandling forsvarlig over tid, og fordi det er det forskningen viser virker.
Vil du have din specifikke sag vurderet?
En individuel lægefaglig vurdering er det eneste der kan afgøre om behandling er rationel for dig — eller om risikoen er for høj. Ansøgningen tager 8 minutter.
Start din vurdering — gratisBhasin, S., et al. (2018). Testosterone Therapy in Men With Hypogonadism: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab, 103(5).
Zitzmann, M., et al. (2026). Cardiovascular safety of testosterone therapy — Insights from the TRAVERSE trial and beyond. Andrology.
Dansk Endokrinologisk Selskab — Mandlig testosteronmangel
Sundhed.dk — Lægehåndbogen, Testosteronbehandling